Home

Search

 

Case Law:

- Denmark

- Finland

- Iceland

- Norway

- Sweden

 

- Bulgaria

- Estonia

- Latvia

 

- Case by Article

 

CISG Text

Status Chart

AV Conference Book '14

Nordic Judicial Systems

Bibliography

Papers

 

Autonomous CISG Network

Dictionaries

Links to Sources

Media Library

 

Contributors

Citing the Database

Update History

Contact

Copyright

Disclaimer

Cookies

 

 

 

 

 

 

 

Date:   26 February 2010
Court:   Copenhagen Maritime and Commercial Court
Local case reference:   H-95-06
CISG Nordic ID:   100226DK
Country of decision:   Denmark
Buyer's country:   Denmark
Seller's country:   Canada
Goods involved:   Jeans
Case history:   n/a
Original language:   Danish
Provisions cited:   CISG articles 38, 39, 51, 78, 84, 88 and INCOTERMS
Original court document:   Reported below in full text.
Rapporteur:   Thomas Neumann
Case citations:   n/a

 

Abstract

...

 

Translated text

n/a

 

Original text

DOM
Afsagt den 26. februar 2010
H-95-06
           2727056 Canada
(opr. MJM Athletic Surplus Inc.)
(Advokat Jacob Mosegaard Larsenz)
mod
1) Con.Com Inc. ApS
(Advokat Jens Ahrendt)
2) Advokat Morten Riise-Knudsen
(Advokat Philip Søren Thorsen)
3) Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen I/S
(Advokat Philip Søren Thorsen)
Indledning og påstande
Sagen drejer sig om, hvorvidt et af MJM Athletic Surplus Inc. (herefter MJM) til Con.Com 
Inc. ApS (herefter Con.Com) indbetalt beløb var et depositum (påstand 1) , og om MJM over for Con.Com med rette har hævet en handel og derfor har krav på tilbagebetaling af en købesum indbetalt til Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen, og om advokat Morten RiiseKnudsen  og Advokatfirmaet Varming og Riise-Knudsen har handlet ansvarspådragende ved at frigive beløbet til sælgeren af varerne (påstand 2), og om Con.Com er pligtig at betale for opbevaring af varerne (påstand 3).   


MJM har nedlagt påstand om, at
1. Con.Com tilpligtes at betale USD 8.022,94 til MJM med tillæg af procesrente fra den 2. 
oktober 2003.


2. Principalt:
Con.Com, advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & RiiseKnudsen I/S tilpligtes at betale, in solidum, EUR 127.336 til MJM med tillæg af procesrente fra den 22. marts 2005 for Con.Com´s vedkommende, subsidiært tillige for advokat Morten Riise-Knudsens og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S´s vedkommende, dog mod at MJM meddeler samtykke til, at de af Con.Com leverede 2.526 
stk. cowboybukser af mærket Diesel, model Fanker, beroende hos The Fashion Distributors, Canada, kan udleveres fra lageret til afhentning af Con.Com.

Subsidiært:
Con.Com, alternativt advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S in solidum, tilpligtes at betale EUR 127.366 til MJM med tillæg af procesrente fra den 22. marts 2005  for Con.Com´s vedkommende, subsidiært tillige for advokat Morten Riise-Knudsens og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S´s vedkommende, dog mod at MJM meddeler samtykke til, at de af Con.Com leverede 2.526 stk. cowboybukser af mærket Diesel, model Fanker, beroende hos The Fashion Distributors, Canada kan udleveres fra lageret til afhentning af Con.Com. For det tilfælde at advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & RiiseKnudsen I/S frifindes i forhold til både den principale og den subsidiære påstand 2, nedlægges følgende mere subsidiære påstand i relation til disse:
Advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S skal anerkende at være erstatningsansvarlige, in solidum, over for MJM for det kausale, adækvate tab, som MJM måtte lide ved, at advokat Morten Riise-Knudsen har frigivet EUR 127.366 til Con.Com.


3. Con.Com tilpligtes at betale CAD 5.476,97 til MJM med tillæg af procesrente af CAD 2.924,49 fra sagens anlæg og af CAD 2.552,48 fra 3. december 2007.
Con.Com har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Tvist 1:
I sommeren 2003 drøftede Con.Com og MJM muligheden for, at MJM  skulle  købe et parti Diesel jeans. I den anledning sendte Con.Com et antal vareprøver til MJM, efter at MJM havde indbetalt USD 10.000. Købet blev imidlertid ikke til noget, og den 3. september 2003 returnerede MJM via Fedex en pakke på 11,4 kg. til Con.Coms samarbejdspartner Stuart Cohen. MJM gør gældende, at beløbet var et depositum, der skulle tilbagebetales ved vareprøvernes returnering, hvilket bestrides af Con.Com, der dog den 10. december 2003 tilbagebetalte USD 1.977,06 til MJM.


Tvist 2:
I efteråret 2004 indledte Con.Com og MJM forhandlinger om MJM´s køb af en del af et parti Diesel Jeans. Lars Poulsen fra Con.Com sendte i den forbindelse den 28. september 2004 en e-mail til Con.Com´s advokat, Morten Riise-Knudsen, hvoraf bl.a. fremgår: ”as our customer wishes to have you to verify that they are buying Diesel Jeans ”backed” by Diesel original Paperwork, we kindly ask you to verify this subject to have the Diesel documentation which will be submitted to you! MJM will forward payment by wire transfer,-and you will pay for the Diesel Jenas directly according to invoices details!”
Con.Com har fremlagt faktura, dateret  15. december 2004, fra D.A.H  - der var Con.Com´s leverandør – for køb af 3.303 stk. Fanker jeans til 21 USD pr. stk. MJM bestrider at have modtaget denne faktura. 
Den 17. december 2004 sendte Lars Poulsen e-mail til MJM vedhæftet Con.Coms proformafaktura af samme dato vedrørende 8.236 stk. Diesel Fanker og skrev: ”…as you can see from invoice you are paying through a lawfirm which means you are secured that your payment is being forwarded subject to your purchase!...” Vilkårene er i proformafakturaen angivet som følger: Delivery: at once fob 155 Qai  Longer…Paris. Documents: Diesel Italy copy of invoices/packing/transport, sanitized, EUR1 certificate from Diesel Italy to MJM stating goods are made in Italy and customs stamped for export to Canada! Terms: prepay by wire to: Lawfirm Varming & Riise-Knudsen, … Email.advo@image.dk.” Det har senere vist sig, at denne e-mail adresse var forældet. Tom Monios fra MJM bekræftede over for advokat Riise-Knudsen købet ved mail af 21. december 2004, men anvendte imidlertid Riise-Knudsens forældede e-mailadresse, og RiiseKnudsen har bestridt at have modtaget den. I e-mailen skrev MJM:
”… Once I receive the sample to approve the lot I will wire the amount in trust to you the legal representative for this Diesel inventory. 
I will be in contact with you tomorrow. I need to be assured that the goods I receive will be identical in wash/style to the 
sample I will see of the Style Fanker - Diesel. The goods have to be of first quality and most importantly I will need the following documents as stated in the Proforma Invoice: Diesel Italy copy of invoices/packing/transport, sanitized, EUR1 certificate form Diesel Italy to MJM stating goods are made in Italy and customs stamped for export to Canada!...”

Lars Poulsen modtog kopi af e-mailen og svarede s.d: “Tom, I got your e-mail to the lawyer, - will forward, …  - just to explain if anything fails the lawfirm has to return your money since they are sitting on an escrow acc!  The lawyer will be paying for the diesel directly so it  will not go through my account. I will wrap this up with you your time 9 am in the morning” MJM modtog i januar 2005 vareprøver på forskellige modeller og udvalgte model Fanker og model Skint. Efter forhandlinger blev parterne enige om, at  MJM skulle aftage 3.304 stk. Diesel jeans, model Fanker og 2.484 stk. Diesel jeans, model Skint, til USD 22,00 pr. stk., i alt USD 127.336. 
MJM overførte den 5. januar 2005 USD 39.094 til Advokatfirmaet Riise-Knudsen med henvisning til “Diesel jeans for men Style Fanker and Ladies Style Skint PO P101-102.” MJM har fremlagt 2 købsordre nr. P101-102, dateret 5. januar 2005. Denne omfatter ca. 17.000 stk. jeans, mens den anden omfatter 3.304 stk. Fanker jeans og 2.484 stk. Skint jeans for i alt USD 127.336. Parterne er enige om, at den store ordre er blevet ændret til det mindre antal, og at denne ordre ikke er afgivet den 5. januar. Det fremgår af denne købsordre, at size breakdown er vedhæftet. Endvidere  er gentaget de samme købsbetingelser som nævnt i e-mail af 21. december 2004.
Con.Com har fremlagt proformafaktura, dateret 25. januar 2005, med håndskrevne rettelser af 10. februar 2005 for 3.305 stk. Fanker jeans og 2.484 stk. Skint jeans, i alt USD 127.314.  Vilkårene er angivet til: “Delivery: EXW Warehouse Paris, Terms: By Wire Transfer upon receipt, nett cash. Funds to be wired through Lawfirm M.Riise-Knudsen (as per banking instructions).” MJM bestrider at have modtaget denne proformafaktura. 
Den 10. februar 2005 overførte MJM USD 33.594 til Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen med henvisning til: ”PO.P101-102 Diesel Jeans Fanker”
Herefter meddelte Lars Poulsen den 4. marts 2005 til Tom Monios, at varerne var klar til afhentning den 9. marts 2005 og bad om telefonnummer og navn på MJM´s fragtfører, samt at papirarbejdet ville blive lavet den 7. maj 2005.
Den 10. marts 2005 bad Bill Daoussis hos MJMs speditør Omnilogistics, Canada, Con.Coms/D.A.H’s fragtfører om oplysninger om forsendelse og modtog en pakkeliste, der viser, at der var tale om Fanker jeans, 5 paller med 110 bokse indeholdende hver 
ca. 25 stk. 
Tom Monios sendte den 10. marts 2005 til Lars Poulsen en e-mail vedhæftet sizebreakdown for Skint og Fanker. Af e-mailen fremgår: ”…I need to ship along with the 3300 units of the Fanker 2484 units of the ladies Skint. My buyer needs two deliveries on the Skint. I need to pick up the goods at once.  I have attached the size breakdown that I need for Skint. Please have the warehouse pick the sizes I have requested. I will wire you tomorrow 52.164,00 Euro to your lawyers. Please confirm. I will tell my freight forwarder to wait on the pick up until you prepare the Skint 
as well…”
Ved e-mail af 12. marts 2005 skrev Tom Monios til Lars Poulsen: ”Is the Fanker packed exactly the way I ordered it? With the size run I gave 
you? Can you e-mail me or fax me a packing list for my shipment. I do not want to receive the goods and find out you shipped me not to my specifications  – THIS CAN NOT HAPPEN. I need to know exactly what you are shipping me…”
Lars Poulsen svarede samme dag, at Fanker allerede var pakket, og at Skint kunne være klar til afhentning én dag efter betaling.
MJM overførte den 22. marts 2005 EUR 54.648 som betaling for Skint. Der er af Con.Com fremlagt faktura fra D.A.H. vedr. 2.484 stk. Skint jeans til en pris på i alt EUR 52.164. 
Lars Poulsen meddelte den 28. marts 2005  Tom Monios, at Fanker allerede var afhentet af MJM´s fragtfører, og at Skint kunne afhentes tirsdag, hvor også EUR1 certifikat for begge forsendelser ville blive sendt. Ved e-mail af 29.  marts 2005 sendte Con.Com eksportfaktura for 5.794 stk. Denim jeans, i alt USD 27.521,50, Delivery: EXW Warehouse Paris, til MJM, og meddelte, at MJM´s fragtfører samme dag ville blive kontaktet vedrørende afhentning af Skint, idet ordren allerede var pakket, hvorfor det ikke på dette tidspunkt var muligt at ændre den.
Parterne korresponderede herefter den 11. – 12. april 2005 vedrørende udstedelse af eksportdokumenter. I den forbindelse kontaktede Lennart  (Dubee) Borg Con.Com og hovedkontoret for Ecu Line - Omnilogistics undertransportør – vedrørende afhentning af Skint jeans, idet Ecu Line´s export manager, Zineb Safi havde bedt om oplysninger om, hvem Lennart Borg var, samt hvad det  drejede sig om, da det gods, han hentede for 3 uger siden, stadig lå på hans lager på grund af manglende dokumenter til toldbehandlingen.
Tom Monios kontaktede igen den 21. april 2005  Lars Poulsen og bad  ham bekræfte, at Skint og Fanker ville blive modtaget samtidig, og pakket i henhold til  den 
vedhæftede size breakdown. Samme dato bekræftede transportøren, at forsendelsen på 5 paller var gået gennem tolden i Frankrig. I henhold til det fremlagte konnossement fra Ecu Line blev de 5 paller afhentet hos D.A.H. og lastet ombord på et skib til Montreal, Canada, den 29. april 2005, hvor de blev frigivet af tolden den 20. maj 2005.
Tom Monios reklamerede over for Lars Poulsen ved e-mail af 26. maj 2005, hvoraf fremgår: ”I just received the shipment of the Diesel jeans from Paris I bought from you… First – I only received one style the ”Fanker” I order and PAID for two styles (Fanker – men´s 3403 units and Skint – ladies 2506 units). So far 
my warehouse did a quick physical count by counting cartons and totaling up to the units on each carton and they adviced me I received 2707 units... 
Second  – On the style that I did receive the Fanker  – I ordered one wash 00711 as my purchase order. I received multiple washes  – 00738, 00838, 
00856 and 00895… I would never paid you 22 Euro for a stock lot with all different washes. You never informed me that I would be receiving a style 
with so many different washes. I would never purchased the goods!... You need to correct this situation. I will return all the goods and I would like 
my money to be refunded immediately if you do not come up with a solution to this major problem… You gave me your word that you inspected 
the goods for me and I trusted you to make sure that we will not encounter any problems. I never received a packing list with the shipment and I still 
have not received any official documents from Diesel.”
Efter en fintælling af de modtagne Fanker jeans  meddelte Tom Monios den 31.  maj 2005 til Lars Poulsen, at der var modtaget 2.526 stk. Fanker jeans bestående af 5 forskellige vaske, heraf 1.563 stk. i vask 00711, og at 90 % af de modtagne størrelser var fra størrelse 26 to 29, hvilket var uacceptabelt. Samtidig  blev Lars Poulsen opfordret  til straks håndtere problemet.
Den 30. maj 2005 skrev  Tom Monios til  Lars Poulsen og med kopi til RiiseKnudsen, at han ville returnere varerne, og at det hos advokatfirmaet deponerede beløb på EUR 127.336 skulle tilbagebetales. Idet MJM forventede, at forsendelsen med Skint tillige ville indeholde væsentlige forskelle i forhold til det bestilte, hævede MJM samtidig ordren på Skint. Lars Poulsen meddelte den følgende dag, at ordren på Skint ikke kunne ophæves, idet Con.Com var i besiddelse af kvitteringer fra Ecu Line på, at de ville afhente forsendelsen. Ecu Line har oplyst, at de ikke har afhentet yderligere 
forsendelser til MJM end forsendelsen den 29. april 2005 på 5 paller Fanker.
Omnitrans meddelte den 31. maj 2005 Con.Com og MJM, at de ikke havde registreret flere forsendelse til MJM og bad i øvrigt Con.Com meddele, hvor forsendelsen vedrørende Skint i givet fald kunne afhentes.
Omnitrans har i en mail af 12. oktober 2005 til Tom Monios oplyst, at de har afhetet 5 paller, som blev sendt til Montreal, og at de kontaktede lageret, men fik aldrig oplyst et tidspunkt for afhentning af den anden forsendelse og fik aldrig udleveret pakkeliste for denne. Omnitrans og Ecu Line har aldrig udført den anden transport.
Advokat Morten Riise Knudsen frigav de af MJM indbetalte beløb henholdsvis
den 7. januar 2005, den 10. februar 2005 og 22. marts 2005.
Con.Com kontaktede den 13. februar 2006 MJM og bad dem sende en lagerliste 
over Fanker jeans mhp. forsøg på at sælge varerne.
Con.Com har fremlagt EUR1 varecertifikat, dateret 28. juni 2006, vedrørende 
5.487 stk. Diesel jeans Skint/Fanker med Diesel Italy som eksportør og MJM som modtager. Der er desuden fremlagt Diesel faktura af 2. april 2003 vedrørende Fanker og 
Skint jeans, hvori købers navn og salgspriser er skjult.
MJM har som dokumentation for påstand 3 fremlagt fakturaer for omkostninger 
til opbevaring af 5 paller for perioden 26. maj 2005 til 24. november 2007 på i alt CAD 
5.476,97.
MJM er erklæret konkurs, og det eventuelle krav mod Con.Com er overdraget til 
en kreditor i konkursboet, 2727056 Canada.
Forklaringer
Tom Monios har forklaret, at han var direktør for og ejer af MJM, der drev virksomhed med 
køb og salg af varer til kunder i hele verden. MJM blev erklæret konkurs den 15. september 
2009.
Vedrørende påstand 1:- 9 -
MJM overførte 10.000 USD til Con.Com som depositum for vareprøver. Forinden havde han 
telefonisk aftalt med Lars Poulsen, at pengene ville blive tilbagebetalt, såfremt handlen ikke 
blev til noget. Alle 20-25 vareprøver blev som aftalt returneret til Stuart Cohen, der var Lars
Poulsens partner på handlen. 
Eftersom MJM ikke modtog pengene retur, spurgte han, hvornår det ville ske, idet Lars
Poulsen flere gange havde sagt, at pengene var sendt. Under et møde i New York bekræftede 
Lars Poulsen, at pengene ville blive overført til MJM, men de modtog kun ca. 2.000 $. Lars
Poulsen har ikke tidligere sagt, at han ville tilbageholde et beløb til omkostninger. Da MJM 
modtog de 2.000 $, kontaktede han straks Lars Poulsen, der sagde, at resten af pengene nok 
skulle komme. Lars Poulsen  sagde, at ikke alle vareprøverne var returneret, hvilket vidnet 
benægtede. Derfor faxede han FedEx fragtsedlen til Lars Poulsen som bevis på, at alle vareprøverne var returneret. Værdien af vareprøverne var formentlig et par hundrede dollars.
Vedrørende påstand 2 og 3:
Forhandlinger om en ny handel begyndte i september 2004. Lars Poulsen fortalte, at han var 
distributør for Diesel i Skandinavien. Uanset at Con.Com skyldte ham 8.000 USD, var han interesseret i handlen, idet Lars Poulsen havde lovet ham at sende de sidste penge. Han var 
dog bekymret for at betale direkte til Con.Com. Derfor ville han have et ”letter of credit” fra
Con.Coms bank, men det ønskede Lars Poulsen ikke. I stedet foreslog Lars Poulsen, at MJM 
kunne overføre pengene til Con.Coms advokat ”in trust”, hvilket blev accepteret. Lars Poulsen sagde, at MJM derved var sikret. Advokat Riise-Knudsen skulle bekræfte, at han modtog 
alle de ønskede dokumenter, og at MJM modtog, hvad de havde bestilt. Købesummen måtte 
ikke blive frigivet til Con.Com, før MJM havde meddelt, at det var i orden. Dette forklarede 
han Riise-Knudsen telefonisk og på e-mail. Han regnede med, at  Riise-Knudsen arbejdede 
for MJM, idet han modtog MJM´s penge.
Da han modtog Con.Coms proformafaktura med en e-mail af 17. december 2004, var 
de fortsat i telefoniske forhandlinger om handlen. MJM anvendte altid FOB som standard leveringsklausul. Dokumenterne, som anføres i proformafakturaen, var nødvendige for at indføre varerne i Canada og for at bevise over for MJMs kunder, at varerne var ægte. 
E-mailen af 21. december 2004 var en oplistning af MJMs krav til bankoverførslen, og 
han bad samme dag Lars Poulsen sikre sig, at Riise-Knudsen havde modtaget e-mailen. Næste morgen havde han et telefonmøde med Riise-Knudsen og Lars Poulsen, der bekræftede, 
hvad de havde aftalt. Det var Lars Poulsen, der arrangerede telefonmødet. Lars Poulsen sagde, at han var på telefonlinjen sammen med sin advokat.
MJM afgav bestilling på Diesel Jeans model Fanker og model Skint med angivelse af 
styles, stof, vask og størrelse ud fra den liste, som Lars Poulsen havde sendt til ham, og ud 
fra de ønsker, MJMs kunder havde givet. Han var ikke interesseret i at købe et restparti, idet 
MJMs købere ikke var interesseret heri.
Han har ikke modtaget proformafakturaerne af 25. januar, med rettelser af 10. februar 
2005. På et tidspunkt ændrede han i antallet i bestillingen. Lars Poulsen nævnte ikke på noget tidspunkt, at MJM skulle aftage et vist kvantum. Primo marts meddelte MJMs kunde, 
hvor mange Skint Jeans de ønskede. Derefter sendte han e-mailen af 10. marts 2005 til Lars 
Poulsen med afgivelse af bestilling på 2484 stk. Skint og bad ham sørge for, at de kunne afhente Skint samtidig med Fanker for at spare transportomkostninger, og fordi køberen gerne 
ville have det hele samtidig. Samtidig vedhæftede han size breakdown for både Skint og 
Fanker, så Lars  Poulsen  havde dem samlet. Lars  Poulsen  havde tidligere modtaget size 
breakdown for Fanker. 
Bortset fra, at prisen på Skint var steget på grund af det mindre kvantum, var MJMs 
købsordre P101-102 uændret. Hverken Lars  Poulsen  eller Riise-Knudsen reagerede efter at 
have modtaget MJMs købsordre og size breakdown.
For at undgå misforståelser præciserede han sine krav over for Lars Poulsen i e-mailen 
af 12. marts 2005, idet han ville sikre sig, at han modtog de korrekte størrelser m.v.  
Idet MJMs kunde ønskede at købe yderligere 100 Fanker og 25 Skint, forsøgte han at 
udvide ordren, men Lars Poulsen meddelte i e-mailen af 29. marts 2005,  at det ikke kunne 
lade sig gøre. 
Proformafakturaen sendt med mail den 29. marts 2005 blev udfærdiget af Con.Com, 
for at varerne kunne gå igennem tolden. Da han modtog proformafakturaen, kunne han se, 
at den ikke passede med antallet i hans købsordre, hvorfor han  sendte e-mailen af 21. april 
2005. Pakkelisten modtog han først sammen med forsendelsen.
Da forsendelsen ankom, opdagede han, at der kun var Fanker og i hvert fald i mere 
end én type vask, hvilket ikke stemte overens med hans bestilling. Han skrev straks til Lars
Poulsen ved e-mail af 26. maj 2005, at de var nødsaget til at returnere varerne, og at pengene skulle returneres. Han ringede også straks til Riise-Knudsen og fortalte, hvad der var galt. 
Riise-Knudsen ville ringe til Lars Poulsen og finde ud af, hvad der foregik. MJM har aldrig 
modtaget Skint bukserne.
Da lageret havde optalt forsendelsen efter style og vask, skrev han igen til Lars Poulsen 
ved e-mail af 31. maj 2005. De i retten foreviste bukser er eksempler på de  typer vask, der 
blev modtaget. Fire af dem var ikke bestilt af MJM.
Ved e-mail af 30. maj 2005 hævede han handlen på Skint. Lars Poulsen havde meddelt, 
at Skint ordren ville bestå af to vaske, selvom MJM kun havde bestilt én vask. Han regnede 
derfor med, at forsendelsen med Skint også ville være forkert.
Lars Poulsen kontaktede på intet tidspunkt MJM og spurgte, hvorfor de ikke havde afhentet deres Skint bukser. MJM var ikke vareforsikret.
Han har ikke tidligere set varecertifikatet, som er fremlagt i sagen. Det er ikke et certifikat udstedt af Diesel, og han kender ikke det fakturanummer, der er angivet. Han har heller ikke tidligere modtaget fakturaen fra Diesel. Fakturaen passer ikke med de vaske, farver 
og størrelser, han bestilte. Havde han set denne faktura på forhånd, havde han ikke accepteret ordren. Selvom han havde modtaget de varer, han havde bestilt, havde det ikke været 
muligt at sælge dem, idet den fremlagte faktura ikke udgør et ægthedsbevis, fordi købers 
navn ikke fremgår, og der kun er én vask på fakturaen, hvorimod han modtog fem forskellige vaske. Han har heller ikke modtaget fakturaerne udstedt af D.A.H.
Hans kunder blev utilfredse, da de ikke modtog de lovede varer. MJM var nystartet, og 
det gik ud over hans image. Han ved ikke, om kunderne havde accepteret kun at modtage 
Skint bukser.
Han husker ikke, om han reagerede på Lars Poulsens e-mail af 13. februar 2006. Han 
stolede ikke længere på Lars Poulsen. Varerne kunne være blevet reeksporteret til Con.Com, 
og det ville i så fald være Lars´ problem at dokumentere ægtheden
Opbevaringsomkostningerne, faktureret af The Fashion Distributors, vedrører kun 
Fanker jeans. Bukserne opbevares fortsat på varelageret og er ikke en del af konkursboet, 
idet de ikke tilhører MJM, men Con.Com, eftersom MJM ophævede handlen.
Lars Poulsen har forklaret, at han ejer 2/3 af selskabet Con.Com. I 2003/04 beskæftigede 
Con.Com sig primært med import/eksport af tekstiler.
Vedrørende påstand 1:
Han blev introduceret for Tom Monios af Stuart Cohen. MJM søgte Diesel jeans til distribution i Canada. Con.Coms sælgere Kenny og Stuart besøgte derefter Tom Monios i Toronto og 
gav MJM et tilbud på Diesel jeans. På Stuart Cohens anmodning sendte vidnet vareprøver af 
hele partiet til MJM. Depositum blev aftalt til 10.000 USD. I begyndelsen ville MJM købe hele 
partiet på 22.000 enheder, men det blev nedsat undervejs til 13.000 enheder, hvilket de i store 
træk blev enige om. Det endte dog med, at MJM ikke ville gennemføre handlen. Vareprøverne skulle returneres inden 1. september, og der skulle ikke tilbagebetales noget beløb. Vareprøverne blev ikke returneret til tiden, og da de endelig kom, blev de returneret til Stuart 
Cohen og ikke Con.Com som aftalt. Idet han ønskede at opbygge et samarbejde med MJM, 
indvilgede han i at refundere depositum, hvis han fik vareprøverne retur. Han overførte 
2.000 USD til MJM den 16. oktober 2003 og yderligere 2.000 USD i december 2003. De sidste 
6.000 USD blev aldrig siden diskuteret, og han blev ikke rykket for beløbet.
Vedrørende påstand 2:
Tom Monios kontaktede Con.Com igen vedrørende køb af Diesel jeans, som der var stor efterspørgsel på i Canada. Han meddelte TomMonios, at han disponerede over en stock lot i 
Paris og sendte ham en lagerliste gennem DAH/Lennart Borg. Af listen fremgik, hvilke styles, der kunne vælges, men ikke vask og farve. Stock lot´en var på ca. 50.000 stk. og bestod af 
bl.a. overskydende varer eller varer fra annullerede ordrer. Varerne blev ikke solgt gennem 
de  normale detailled. Normalt anvendes såkaldte ”opryddere”, som f.eks. Con.Com til at 
sælge denne form for varer. Tom Monios  var fuldt ud bekendt med, at der var tale om et 
stock lot, der er et assorteret vareparti. 
Gennem en måned afgav Tom for MJM flere forskellige bestillinger, hvoraf mange blev 
afbestilt. Prisen var 60 % af den normale engrospris. Con.Com tjente 1 euro pr. buks, idet han 
købte til 21 euro og solgte til 22 euro. 
MJM modtog repræsentative vareprøver på de varer, de var interesseret i. I vareprø-
verne, som vidnet selv havde udvalgt i Paris, stod stof- og farvenr. Prøverne var repræsentative for varepartiet. Derudover modtog MJM en pakkeliste og masterliste, hvorfra der kunne 
bestilles prøver. Han har ikke modtaget MJM´s købsordre P101-102.
Proformafakturaen af 17. december 2004 var en bekræftelse på, hvad der var solgt, 
samt en betalingsinstruktion og pakkeliste. Den er sendt til MJM. Proformafakturaen, dateret 
25. januar 2005, med håndskrevne rettelser er enten sendt på e-mail eller fax til MJM, og det 
er den, MJM har betalt ud fra. MJM modtog, hvad de havde bestilt og betalt for.  
Meget af kontakten med Tom Monios foregik telefonisk. Han opfordrede Tom Monios
til at tage til Paris eller i det mindste få en repræsentant i Paris. Con.Coms speditør var på et 
tidspunkt på lageret i Paris, og han var også selv på lageret for at besigtige varerne. 
Der blev solgt ex works. MJM afviste på intet tidspunkt, at de selv var forpligtet til at 
afhente varerne. 
Ecu Line oplyste, at de ikke kunne eksportere til Canada uden eksportdokumenter. 
Derfor sendte han Con.Coms faktura til Ecu Line, og Ecu Line lavede også sin egen eksportfaktura. Proformafakturaen skulle MJM bruge til fortoldning. 
Varecertifikatet  udgør dokumentation for, at varerne kan transporteres toldfrit inden 
for EU´s grænser. Varecertifikatet kan være udstedt på vegne af Diesel. Det behøver ikke væ-
re udstedt af Diesel. Det var et andet certifikat, der blev sendt med forsendelsen første gang. 
Dieselfakturaen er en  ”maskeret” kopi, hvor modtagerens navn og priserne er skjult, 
hvilket er normalt i branchen.  
MJM kunne ikke afbestille Skint den 30. maj 2005, idet forsendelsen allerede var frigivet og hentet af Ecu Line. Skint var også en stock-lot, hvilket MJM var bekendt med.
Han går ud fra, at MJM modtog de bestilte Fanker og Skint jeans. MJM var selvfølgelig 
berettiget til at få 3304 stk. Fanker jeans. Han går ud fra, at jeans´ne blev pakket efter Tom
Monios´ liste med størrelser. Vidnet modtog en faktura fra D.A.H.
MJM har aldrig returneret varerne, og de har heller ikke drøftet det. I e-mailen af 13. 
februar 2006 bad han Tom Monios oplyse, hvad han havde på sit lager, idet Con.Com evt. 
havde en køber. Tilbuddet om at hjælpe med at sælge varerne  var kun afhængig af andet 
salg. De talte også efterfølgende om, at han skulle forsøge at sælge varepartiet for MJM, men 
han modtog aldrig en opdateret lagerliste fra MJM med salgsbetingelser og priser og med 
angivelse af, hvor varepartiet kunne besigtiges.
Advokat Riise-Knudsen blev anvendt som paymaster for at gøre handlen tryg både for 
Con.Com og MJM. MJM blev derved sikret, at de fik varerne udleveret, og at pengene ikke 
gik direkte til Con.Com. Han havde tidligere anvendt Riise-Knudsen som formidler på andre
handler. Han går ud fra, at han videresendte Tom Monios´ e-mail af 21. december 2004 til 
Riise-Knudsen, som han skrev i e-mailen af samme dato, at han ville gøre. Han erindrer ikke, 
at han havde en telefonkonference med Tom Monios den 22. december 2004.
Advokat Morten Riise-Knudsen har forklaret, at han er partner i advokatfirmaet Varming & 
Riise-Knudsen I/S. Siden  begyndelsen af 1990´erne har han fungeret som advokat for Lars 
Poulsen og dermed også for Con.Com. Arbejdet har typisk bestået i udfærdigelse i kontrakter, men han har også bistået ved 8-10 handler som i denne sag.
Den første tvist i denne sag, var han ikke involveret i. 
En paymasters opgave består i at sørge for at fordele købesummen til sælger og evt. 
provision til mellemhandleren. Typisk får de besked om, at der vil blive indbetalt et beløb, 
hvorefter de sørger for at koble deres bank på for at kontrollere, at der ikke er tale om hvidvaskning. Han har aldrig lavet aftaler om deponering. Der var alene tale om kontantkøb, og 
det skulle som regel gå ret hurtigt. Somme tider kendte de køber i forvejen, men det gjorde 
de ikke denne gang. Nærværende sag var ikke en deponeringssag. Ved en deponeringssag 
bliver der formuleret betingelser for frigivelse.
Lars Poulsen ville  berolige Tom Monios, idet Tom Monios var ny i forretningsverdenen, og fordi der havde været problemer med en rembours i en tidligere handel. Vidnets opgave var kun at sørge for at fordele pengene korrekt til Con.Com og D.A.H. Hans klient var 
Con.Com. Af oprettelsesbilaget, dateret den 7. januar 2005, fremgår, at Con.Com var kontoindehaver. Forud herfor modtog han den 17. december 2004 en e-mail fra Lars Poulsen, men 
der skete ikke andet i sagen før jul. E-mailen var ikke vedhæftet bilag. Han husker ikke, om 
han modtog e-mailen af 28. september 2004 fra Lars Poulsen. På dette tidspunkt havde han 
ikke oprettet en sag, men det er korrekt, at e-mailadressen tilhører hans sekretær. Hans tidligere e-mailadresse, email.advo@image.dk, der fremgår af Con.Com´s proformafaktura af 17. 
december 2004, udgik af brug i 2002.
Han har ikke modtaget MJMs e-mail af 21. december 2004. Den blev heller ikke videresendt af Lars Poulsen. Han var ikke på noget tidspunkt i kontakt med Tom Monios og deltog 
ikke i en telefonkonference den 22. december 2004. Han har ikke haft telefonsamtaler med 
Tom Monios om, hvordan han skulle forholde sig med købesummen, og har heller ikke før 
maj 2005 modtaget e-mails fra Tom.
Han modtog ca. 39.000 Euro fra MJM den 6. januar 2005. Derefter modtog han igen betalinger fra MJM i februar og marts 2005. Pengene blev ikke modtaget ”in trust”. 
Fra Lars Poulsen modtog han fakturaer fra D.A.H og Con.Com, og det var på dette 
grundlag, at han fordelte pengene. Fakturaerne fik han af flere omgange, fordi der blev ændret i antallet i ordren.  
Når et beløb skulle frigives, kontrollerede hans sekretær, at varepartiet var til stede, 
hvilket hun fik bekræftet telefonisk enten fra varelageret eller af Lennart Borg. Pengene blev 
frigivet, når han modtog fakturaer fra D.A.H og modtog besked om, at de frigivne varer var 
til stede på varelageret. Det var hans opgave at sørge for, at sælger fik sine penge, så køber 
kunne få sine varer. Det var ikke hans problem, om køber havde fået besked på, at varerne 
var klar til afhentning. MJM var forsinket med betalingen, og varerne havde ligget klar længe. Idet køber således var i mora, var det eneste, vidnet sikrede sig, inden han overførte pengene, at varerne stadig var til stede, og det var de.
Han afregnede sagen over for Con.Com den 31. marts 2005 efter at have overført det 
sidste beløb. Salæret var på 6.500 kr. + moms, idet han fakturerede mellem 2.000 kr. og 2.500 
kr. pr. overførsel.
Han modtog ikke kopi af Tom Monios´ e-mail af 26. maj 2005. Derimod modtog han et 
opkald fra Tom Monios den 27. maj 2005. Det var første gang, han talte med Tom Monios. 
Denne havde en forventning om, at vidnet stadig havde pengene stående, hvilket vidnet benægtede, idet der var tale om en kontanthandel. Tom Monios blev meget vred og sagde, at 
vidnet havde pengene ”in trust”.
Der er ikke indgivet adfærdsklager i sagen.
Lennart Borg har forklaret, at han kendte ejeren af D.A.H, som han havde handlet meget med. 
Han fik rådighed over varepartiet og kontaktede Lars Poulsen, der sørgede for handlen. 
Vidnet skulle sørge for det praktiske vedrørende udleveringen fra D.A.H.
Han havde telefonisk kontakt med MJMs speditør, Ecu Line, i Canada, hvor han spurgte, hvem der skulle  afhente varerne. Zenip var  speditør og den kontakt, som Ecu Line anvendte som agent. Sam var D.A.H´s samarbejdspartner i Frankrig. Vidnets e-mail af 12. april 
2005 var en meddelelse om, at Skint var klar til afhentning. Han havde talt med Zenip i tele-
fonen, men de forstod ikke rigtig hinanden, hvorfor han kontaktede Ecu Line. Zenip var meget svær at samarbejde med, og de havde en meget dårlig kontakt. 
Ecu  Line gav Zenip besked om, at varerne var betalt, og Zenip ville straks sende en 
lastbil efter varerne. Vidnet sagde, at han måtte vente, til Lars havde bekræftet, at pengene 
var modtaget. Dette blev Zenip meget vred over. Herefter hørte vidnet ikke mere.
Det er vidnets opfattelse, at varerne blev hentet. Lagerhotellet har formentlig en kvittering på, at varerne er blevet udleveret til køber.
Bill Daoussis har forklaret, at han var ansat som operation manager hos Omnilogistics fra 
marts 2003 til august 2006. Ecu Line var af Omnitrans/Omnilogistics antaget som transportør
for oversøiske transporter til Canada.
MJM instruerede Omnitrans vedrørende transporten af Skint og Fanker jeans, og vidnet videregav ordren til Ecu Line.
Faxen af 10. marts 2005 fra vidnet  til Sam er en anmodning om instruktioner for afhentning af Fanker. Den håndskrevne note på faxen er ikke skrevet af vidnet, men var noteret på faxen, da han modtog den retur fra Frankrig, og udgør instruktioner for afhentning af 
varerne. Den vedhæftede pakkeliste modtog han fra Frankrig.
Så vidt han husker, sendte han ikke en tilsvarende fax vedrørende Skint, og han modtog heller ikke instruktioner retur fra Frankrig. Han husker ikke at have modtaget meddelelse om, at Skint var afhentet.
Så vidt han husker, afhentede de kun varer i Frankrig én gang, dvs. forsendelsen med 
Fanker. Et lagerhotel vil normalt ikke udlevere varer uden kvittering fra transportfirmaet. 
Parternes argumenter
MJM har vedrørende påstand 1 gjort gældende, at overførslen af 10.000 USD den 12. august 
2003 til Con.Com udgjorde et depositum, som Con.Com var forpligtet til at returnere fuldt 
ud til MJM, da handlen ikke blev gennemført. Det er dokumenteret, at samtlige vareprøver 
blev returneret af MJM. Con.Com har ikke dokumenteret at have modkrav mod MJM, og vareprøverne må i øvrigt anses for at have været af ubetydelig værdi. Det bestrides, at MJM 
skulle have udvist retsfortabende passivitet. MJM blev den 2. oktober 2003 stillet i udsigt at
ville modtage beløbet, og MJM rykkede flere gange herfor bl.a. den 14. oktober 2003, og også
efter modtagelsen af de ca. 2.000 USD den 10. december 2003. MJM skal derfor have medhold i sit tilbagebetalingskrav som anført i påstand 1 med rente som påstået, jf. CISG artikel 
78.
Overfor  Con.Com har MJM  vedrørende påstand 2 gjort gældende, at der mellem parterne 
blev indgået en aftale om køb af Fanker og Skint jeans på vilkår og med specifikationer og 
krav som angivet i MJMs købsordre, PO101-102, herunder med den anførte dokumentation. 
Leveringsvilkåret FOB  Paris er angivet både i Con.Coms proformafaktura af 17. december 2004 og i MJMs købsordre og må anses for aftalt mellem parterne. Con.Coms proformafaktura af 25. januar 2005 med angivelse af Ex Works Paris er ensidigt udarbejdet af 
Con.Com og er ikke kommet frem til MJM. 
Con.Com var i henhold til parternes aftale forpligtet til at inspicere varerne for MJM,  
herunder sikre, at varerne blev pakket i overensstemmelse med aftalen. Dette var en forudsætning for handlen, hvilket MJM oplyste Con.Com om bl.a. ved e-mail af 12. marts 2005 og 
21. april 2005, hvor også MJMs size breakdown var vedhæftet. Con.Com har på intet tidspunkt gjort indsigelse mod hverken MJMs købsordre eller size breakdown, hvorfor købsordren er en bindende aftale.
Con.Com leverede ikke den fornødne dokumentation, hvilket i sig selv udgør en væ-
sentlig misligholdelse af parternes aftale.
MJM modtog leverancen af Fanker, men denne var mangelfuld i relation til antal, farve, vask og størrelse, idet den ikke svarede til parternes aftale, og derfor udgjorde en væsentlig misligholdelse af parternes aftale. Der er ikke grundlag for at antage, at mankoen er opstået under transporten, idet det modtagne antal Fanker jeans stemmer med pakkelisten 
vedhæftet faxen fra Omnitrans.
MJM modtog aldrig levering af Skint, og Con.Com har ikke dokumenteret, at varerne 
er udleveret til MJMs fragtfører. Skulle retten finde, at der mellem parterne var aftalt Ex 
Works Paris, har Con.Com ikke bevist, at Skint var stillet til rådighed for MJMs fragtfører. 
Efter Bill Daoussis var fragtføreren aldrig på lagerhotellet for at afhente Skint, hvilket støttes 
af e-mailen af 12. oktober 2005 fra Omnitrans. Con.Com var forpligtet til at give MJM behø-
rig meddelelse om, at varen var klar til levering, men en sådan meddelelse blev ikke givet. 
Con.Com burde have sikret sig dokumentation for, at varen var udleveret, men Con.Com
har ikke fremlagt f.eks. konnossement for Skint, som de har for Fanker. Risikoen for varens 
undergang er derfor ikke overgået til MJM.
MJM reklamerede over manglerne den 26. maj 2005 og hævede købet den 30. maj 2005. 
Det er dokumenteret, at forsendelsen med Fanker led af væsentlige mangler, og denne væ-
sentlige misligholdelse medfører, at MJM i medfør af artikel 51, stk. 2, var berettiget til at ophæve aftalen i sin helhed, herunder købet af Skint, idet det var en samlet købsaftale. Subsidiært gøres det gældende, at MJM var berettiget til at ophæve købet af Skint, idet det var af 
særlig betydning for MJM at modtage forsendelsen sammen med Fanker, og idet Skint forsendelsen ifølge Lars Poulsens forklaring bestod af mere end én vask, hvilket ikke var i overensstemmelse med parternes aftale.
Con.Com var på vegne MJM forpligtet til at undersøge og sikre varerne i Paris, hvorfor 
MJM ikke havde en selvstændig undersøgelsespligt. Subsidiært iagttog MJM sin undersøgelsespligt ved undersøgelsen af varerne efter modtagelsen i Canada, jf. artikel 39.
MJM kunne på  grund af Con.Coms manglende fremsendelse af den nødvendige dokumentation ikke videresælge Fanker, og derfor kunne MJM ikke foretage tabsbegrænsning i 
form af videresalg. Con.Com fik fra begyndelsen mulighed for at afhente og videresælge varepartiet, og det er udokumenteret, at Con.Com manglede informationer for at kunne sælge 
varerne.
Som følge af ophævelsen kan Con.Com afhente de modtagne Diesel Fanker jeans hos 
MJM mod tilbagebetaling af købesummen med tillæg omkostninger og renter som krævet i 
påstand 2 og 3.
Overfor advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S
gøres det gældende, at Riise-Knudsen som led i gennemførelsen af handlen mellem MJM og 
Con.Com modtog et beløb på EUR 127.366 til deponering, som han var forpligtet til at tilbagebetale til MJM, da betingelserne for frigivelse viste sig ikke at være tilstede. 
Endvidere handlede Riise-Knudsen som følge af den uberettigede frigivelse af det deponerede beløb ansvarspådragende, hvorfor han er erstatningsansvarlig for MJMs tab i den 
forbindelse. Riise-Knudsens rolle var at erstatte en rembours, og han påtog sig ved aftalen 
visse videregående forpligtelser over for MJM. Lars Poulsen instruerede ved e-mail af 28. 
september 2004 Riise-Knudsen om hans rolle i sagen, herunder at MJM ønskede, at Riise-
Knudsen skulle verificere, at MJM købte Diesel jeans med originale Diesel papirer, og han 
modtog i den forbindelse Con.Coms proformafaktura, hvor leveringsbetingelsen FOB fremgår. 
Det gøres gældende, at Riise-Knudsen bærer risikoen for, at MJMs e-mail af 21. december 2004 med instruktioner til Riise-Knudsen, ikke kom frem til ham. Subsidiært må det lægges til grund, at instruktionerne i e-mailen blev videregivet til Riise-Knudsen af Con.Com. 
Det fremgår tydeligt af MJMs e-mail, at pengene blev overført ”in trust”, og at varerne skulle 
være af højeste standard.
Subsidiært gøres det gældende, at Riise-Knudsen handlede ansvarspådragende ved 
ikke at have afklaret parternes forventninger til hans rolle i handlen og dermed omfanget af 
det hverv, som han var tillagt. Som advokat er Riise-Knudsen underlagt en streng ansvarsnorm i form af professionsansvar og burde som minimum have adviseret MJM, da han overførte købesummen til leverandøren og sælgeren. Desuden burde han have overvejet at bede 
om at se den købsordre, som MJM henviste til ved hver pengeoverførsel.
Eftersom Riise-Knudsen handlede i regi af det advokatfirma, hvori han er medejer, 
hæfter advokatfirmaet for hans handlinger.
Det gøres herudover gældende, at Con.Com, advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen I/S hæfter solidarisk.
Til støtte for  påstand 3 gøres det gældende, at Con.Com er erstatningsansvarlig for MJMs  
udgift på 5.476,97 CAD til opbevaring af de leverede Fanker bukser, som følge af Con.Coms 
væsentlige misligholdelse af aftalen, og med tillæg af renter som påstået.
Con.Com har over for påstand 1 gjort gældende, at den af MJM foretagne betaling på 10.000 
USD ikke kan anses for et depositum, og at Lars Poulsens forklaring om aftalens indhold 
vedrørende vareprøverne må lægges til grund.
Efter returneringen af vareprøverne til Con.Coms samarbejdspartner meddelte Lars 
Poulsen MJM, at MJM som udgangspunkt ikke var berettiget til at modtage et beløb retur, 
men at man pr. kulance returnerede ca. 4.000 USD. 
Desuden har MJM har udvist retsfortabende passivitet ved først den 2. august 2005 at 
have gjort kravet gældende over for Con.Com. Såfremt MJM mente sig berettiget til et beløb,
kunne MJM have modregnet kravet i parternes næste handel. Subsidiært var Con.Com berettiget til at fradrage sine omkostninger med kontraheringen i den returnerede købesum.
I øvrigt bestrides den af MJM krævede forrentning fra 2. oktober 2003.
Over for påstand 2 har Con.Com gjort gældende, at Con.Com har opfyldt de indgåede aftaler med MJM i overensstemmelse med, hvad MJM var berettiget til at forvente.
MJM fik i efteråret 2004 tilbudt et stock-lot, hvilket var MJM bekendt, idet MJM modtog lagerlisten, og MJM kunne derfor ikke udvælge særlige størrelser, vaske, farver m.v. Eftersom MJMs købsordre PO101-102 ikke er modtaget af Con.Com, er den ikke en del af parternes aftalegrundlag.
Con.Com overgav i rette tid de fornødne dokumenter til videresalg af Diesel jeans 
Fanker og Skint til MJM, hvorfor det bestrides, at MJM af den grund skulle have misligholdt 
aftalen. Det bestrides desuden, at leverancen af Fanker forsendelsen var mangelfuld i et omfang, som berettiger MJM til at gøre væsentlig misligholdelse gældende. Con.Com har herefter ikke handlet ansvarspådragende og er dermed heller ikke erstatningsansvarlig.
I henhold til Con.Coms proformafaktura skete leveringen ex works Paris, og det var i
henhold  til denne proformafaktura, at MJM betalte købesummen. MJM har ageret efter ex 
works, og det fremgår af den fremlagte e-mailkorrespondance med MJMs transportør Ecu 
Line, at MJM havde instruktionsbeføjelser over transporten af Skint. Risikoen for bortkomst 
af Skint er overgået til MJM, idet varepartiet er stillet til købers rådighed.
Leverancerne af Fanker og Skint jeans er to af hinanden uafhængige aftaler. For begge 
køb bestrides det, at MJM på noget tidspunkt har hævet købet. 
I henhold til artikel 38 havde MJM pligt til at undersøge Fanker ved leveringens overgang i Paris, men MJM valgte desuagtet ikke inspicere varerne før ved ankomsten til Canada. Misligholdelsesbeføjelser skal gøres gældende inden for rimelig tid, efter at køber har 
mulighed for at undersøge varerne, jf. artikel 39, og MJM har aldrig givet Con.Com en sådan 
meddelelse. Idet MJM ikke straks reklamerede, har MJM mistet sin ret til at gøre eventuelle 
misligholdelsesbeføjelser gældende.
Ved ikke at have forsøgt at foretage dækningssalg har MJM desuden ikke iagttaget sin 
tabsbegrænsningspligt. Der er tale om modeprægede varer, som hurtigt mister værdi, hvorfor MJM i henhold til. artikel 88, stk. 2, havde en særlig forpligtelse til at søge varerne solgt.
MJM har ikke dokumenteret, at Fanker bukserne ikke var realiserbare. Forpligtelsen til at 
sikre varepartiets værdi kan ikke pålægges Con.Com, desuagtet forsøgte Con.Com at hjælpe 
med salget, men det mislykkedes, idet MJM aldrig sendte de nødvendige lagerlister.
Det bestrides, at der forelå  hævebegrundende anticiperet misligholdelse af købet af 
Skint jeans. 
Såfremt retten finder, at Con.Com har handlet ansvarspådragende, gøres det subsidi-
ært gældende, at erstatningen skal fastsættes til et mindre beløb end påstået og forrentes fra 
et senere tidspunkt end påstået.
Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen har i det hele henholdt sig til 
Con.Coms procedure og supplerende gjort  gældende,  at Riise-Knudsen og Advokatfirmaet 
alene kan ifalde erstatningsansvar, såfremt Con.Com findes erstatningsansvarlig, og ansvaret 
er i så fald alene subsidiært i forhold til Con.Coms eventuelle hæftelse. 
Det bestrides, at der i forholdet mellem MJM og Riise-Knudsen var indgået en aftale 
om deponering. Det påhviler MJM at dokumentere, at Riise-Knudsen havde en deponeringsforpligtelse. E-mailen af 28. september 2004 angår ikke det gennemførte køb, og det må lægges til grund, at Riise-Knudsen ikke modtog MJMs e-mail af 21. december 2004. Den af Tom 
Monios påståede telefonkonference den 22. december 2004 er desuden afvist af både Lars 
Poulsen og Riise-Knudsen. 
Riise-Knudsens klient var Con.Com og ikke MJM. Der kræves særlige holdepunkter 
for at etablere en omsorgsforpligtelse for en advokat over for dennes klients medkontrahenter, og Riise-Knudsen har ikke tilsidesat nogen omsorgspligt over for MJM i den henseende.
Han forpligtelser som paymaster bestod alene i at sørge for at fordele købesummen. 
Han besad ikke købesummen på MJMs vegne. Inden fordelingen sikrede han sig, at varerne 
var til stede, og at parterne var reelle. Der blev handlet ex works, og betingelserne for frigivelse af købesummen var således opfyldt på frigivelsestidspunktet. 
Riise-Knudsens forklaring støttes også af, at han alene opkrævede et beskedent honorar for hans rolle i handlen, og at honoraret blev opkrævet over for Con.Com.
Subsidiært må et eventuelt tab være fortabt på grund af MJMs egn skyld, idet handlen 
kun gik galt pga. MJM´s egen letsindige handlemåde.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
MJMs påstand 1
Con.Com sendte i august 2003 et parti vareprøver til MJM, og MJM betalte i den forbindelse 
et beløb på USD 10.000 til Con.Com, hvilket må anses for et depositum for vareprøverne. 
Tom Monios har forklaret, at der var tale om 20 – 25 par bukser, og har fremlagt dokumentation for, at der den 3. september 2009 via FedEx blev returneret en pakke på 11,4 kg. 
til én af Con.Coms partnere. Der er dermed en formodning for, at hele partiet blev returneret 
til Con.Com, hvilket Con.Com heller ikke tidligere har bestridt over for MJM. 
Con.Com har gjort gældende, at det var aftalt, at der i det betalte beløb kunne modregnes afholdte omkostninger. Lars Poulsen har forklaret, at han i alt returnerede ca. USD 
4.000 til MJM. Retten finder det imidlertid ikke bevist, at der mellem parterne var en aftale 
om, at der i det deponerede beløb kunne modregnes afholdte omkostninger. Desuden er det 
alene dokumenteret, at Con.Com tilbagebetalte USD 1.977,06 til MJM. Som følge heraf er 
MJM berettiget til at kræve det resterende beløb på USD 8.022,94 tilbagebetalt. Eftersom Lars 
Poulsen helt frem til den næste handel løbende lovede MJM at returnere det resterende beløb, og idet MJM vedholdende har gjort krav på beløbet, finder retten ikke, at MJM har udvist retsfortabende passivitet. Henset til, at MJM ikke har dokumenteret at have fremsat rentepåkrav på et tidligere tidspunkt, skal kravet forrentes fra sagens anlæg den 24. november 
2006.
MJMs påstand 2 over for Con.Com
Der er enighed om, at MJM hos Con.Com bestilte 3.403 stk. Diesel Jeans, model Fanker, og
senere 2.484 stk. Diesel Jeans, model Skint, til en samlet pris af EUR 127.366, og at MJM overførte dette beløb til advokat Morten Riise-Knudsen. 
Det er ubestridt, at MJMs fragtfører fra leverandørens varelager i Paris for så vidt angår model Fanker alene fik udleveret 2.526 stk., hvilket er dokumenteret ved fremlæggelse af 
pakkeliste. 
Der er desuden enighed om, at MJM ikke modtog den farve- og størrelsesfordeling, 
som efter MJMs opfattelse var bestilt. Con.Com har heroverfor gjort gældende, at der var tale 
om en stock-lot, hvorfor MJM ikke havde mulighed for at bestille særlig farve- og størrelsesfordeling. Con.Com blev ved e-mails af 10. marts 2005, 12. marts 2005 og 21. april 2005 af
MJM gjort opmærksom på det væsentlige i for MJM at modtage de angivne størrelser og 
modtog også flere gange MJMs size breakdown. Uagtet dette foretog Con.Com sig intet for 
at gøre MJM opmærksom på, at der var tale om en stock-lot og dermed assorterede farver og 
størrelser. Som følge heraf finder retten, at såvel det manglende antal som den afvigende 
størrelsesfordeling udgør en væsentlig mangel, således som aftalen var indgået med MJM.
Retten finder i øvrigt, at MJMs reklamation af 26. maj 2005 var rettidig, idet MJM reklamerede straks efter modtagelsen af partiet i Canada, jf. CISG artikel 39. MJM er derfor berettiget til at gøre mangelsbeføjelser gældende over for Con.Com som følge af væsentlig 
manko i antallet af Diesel Jeans, model Fanker, og som følge af forkert farve- og størrelsesfordeling.
Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt der er aftalt levering FOB eller Ex 
Works Paris. Det fremgår af sagen, at model Fanker og model Skint ikke er pakket og udgået 
fra varelaget i Paris samtidigt. Der er fremlagt pakkeliste for forsendelse med model Fanker, 
men ikke for forsendelsen med model Skint, som MJM gør gældende ikke at have modtaget. 
Retten finder ikke, at Con.Com, som var kontraktpart til leverandøren i Paris, har dokumenteret, at partiet indeholdende model Skint er udleveret til MJM, idet Con.Com ikke har fremlagt  pakkeliste eller kvittering for udleveringen, ligesom Con.Com gennem de fremlagte 
mails ikke har dokumenteret, at der er givet MJM eller dennes fragtfører en klar meddelelse 
om, at partiet var stillet til rådighed for MJM. Risikoen for partiet er derfor ikke overgået til 
MJM. Da varepartiet efter det af Con.Com oplyste er bortkommet, er MJM berettiget til at 
hæve købet som følge af misligholdelse.
Eftersom MJM ikke fra Con.Com har modtaget den nødvendige ægthedsdokumentation, hvilket MJM flere gange gjorde Con.Com opmærksom på, var et vilkår i handlen, og efter 
rettens opfattelse en betingelse for at kunne sælge varen i Canada, finder retten ikke, at MJM 
har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at have forsøgt at sælge de modtagne varer 
til anden side. Som følge heraf skal Con.Com tilbagebetale den fulde købesum til MJM mod 
udlevering af de af Con.Com leverede 2.256 stk. Diesel jeans, model Fanker, forrentet fra betalingstidspunktet den 23. marts 2005, jf. CISG artikel 84.
MJM´s påstand 2 over for advokat Morten Riise-Knudsen og advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen
Det må i overensstemmelse med Riise-Knudsens forklaring lægges til grund, at han først 
primo januar 2005 af Con.Com blev instrueret  om at være paymaster på overførslen fra 
MJM. Efter forklaring fra såvel Riise-Knudsen som Lars Poulsen må det lægges til grund, at 
denne løsning blev valgt for at skabe større tryghed for MJM.
Riise-Knudsen har bestridt at have modtaget MJMs e-mail af 21. december 2004, hvor 
MJM skriver, at købesummen overføres til Riise-Knudsen ”in trust”. Det kan ikke lægges 
Riise-Knudsen til last, at Con.Com anførte en forældet e-mail adresse til advokaten. Retten 
lægger derfor Riise-Knudsens fortolkning af funktionen som paymaster til grund, således at 
Riise-Knudsens rolle var at sørge for korrekt fordeling af købesummen, men derimod ikke -
som forudsat af MJM – først at frigive købesummen, når MJM tilkendegav, at betingelserne 
herfor var opfyldt. Riise-Knudsen burde dog over for Tom Monios have skabt klarhed om 
sin rolle når henses til baggrunden for, at betaling skulle ske til advokatkontoret. Dette forhold i sig selv findes dog ikke at kunne medføre, at advokat Riise-Knudsen har handlet ansvarspådragende, og MJM kan ikke kræve købesummen tilbage af Riise-Knudsen og/eller 
Advokatfirmaet, hvorfor advokat Morten Riise-Knudsen og Advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen frifindes.
MJM´s påstand 3
Idet oplagringen af varerne skyldes, at Con.Com ikke har fremsendt den nødvendige dokumentation for ægthed til MJM, skal Con.Com betale for oplagring, hvorfor MJM´s påstand 3 
tages til følge med renter som påstået.
Thi kendes for ret:
Con.Com Inc. ApS betaler til 2727056 Canada USD 8.022,94 med procesrenter fra den 24. november 2006.
Con.Com Inc. ApS betaler til 2727056 Canada EUR 127.366 med procesrente fra den 22. marts 
2005 mod udlevering af de af Con.Com Inc. ApS leverede 2.526 stk. cowboybukser af mærket 
Diesel, model Fanker, fra lageret hos The Fashion Distributors.
I sagsomkostninger skal Con.Com Inc. ApS til 2727056 Canada betale 75.000 kr. til dækning 
af advokatomkostninger, 24.590 kr. til af retsafgift samt 27.319,67 kr. til dækning af afholdte 
omkostninger.
Advokat Morten Riiise-Knudsen og advokatfirmaet Varming & Riise-Knudsen frifindes.
I forholdet mellem 2727056 Canada og Morten Riise-Knudsen og advokatfirmaet Varming og 
Riise-Knudsen bærer hver part egne omkostninger. 
Ove Andersen  Mette Christensen Peter Gregers Bernhoft. 

 

 

  © 2015 Thomas Neumann | Privacy Policy | Cookies | Disclaimer