Home

Search

 

Case Law:

- Denmark

- Finland

- Iceland

- Norway

- Sweden

 

- Bulgaria

- Estonia

- Latvia

 

- Case by Article

 

CISG Text

Status Chart

AV Conference Book '14

Nordic Judicial Systems

Bibliography

Papers

 

Autonomous CISG Network

Dictionaries

Links to Sources

Media Library

 

Contributors

Citing the Database

Update History

Contact

Copyright

Disclaimer

Cookies

 

 

 

 

 

 

 

Date:   8 July 2004
Court:   Disctrict Court of Randers
Local case reference:   n/a
CISG Nordic ID:   040708DK
Country of decision:   Denmark
Buyer's country:   Germany
Seller's country:   Denmark
Goods involved:   Mobile Grain Dryer
Case history:   Question of jurisdiction: 12 September 2003, District Court of Randers
Original language:   Danish
Provisions cited:   CISG articles 67, 69
Original court document:   Reported below in full text.
Rapporteur:   Thomas Neumann
Case citations:   n/a

 

Commentary

Lookofsky, Joseph and Henschel, René Franz: Comments on Issues Relating to the Passing of Risk, December 2004.

 

Abstract

by Neumann, Thomas

The case concerns a delivery of a mobile grain dryer. The court had to ascertain who were to bear the risk of damage inflicted to the dryer during unloading. The district court of Randers decided separately that it had jurisdiction over the case. (See 2003 September 12, District Court of Randers)

The court stated that the contract were to be understood so that delivery happened at the latest when unloading the dryer from the truck. From that time the buyer would bear the risk of damage according to art. 69 CISG. The court adds that the fact that the staff of the seller assisted in the unloading could not change make seller liable.

 

Translated text

n/a

 

Original text

Dom afsagt den 8 juli 2004 i sag nr. BS 2-2229/2002

 

S

Danmark

 

Mod

 

T

Tyskland

 

Indledning

Denne sag drejer sig om, hvorvidt der var sket levering af et korntørringsanlæg, da dette blev beskadiget og dermed om, hvorvidt det var sælger eller køber, der havde risikoen på dette tidspunkt, subsidiært om, hvem der var ansvarlig for beskadigelsen af anlægget.

 

Sælgeren er sagsøgeren, S v/ AA (Danmark) og køberen er sagsøgte, T GmbH (Tyskland).

 

Sagen er anlagt den 6. november 2002.

 

Parternes påstande:

 

Sagsøgeren har påstået sagsøgte tilpligtet at betale 49.0078 euro med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

 

Sagsøgte har påstået frifindelse.

 

Sagsfremstilling:

 

Det fremgår af ordrebekræftelse af 2. maj 2002, at sagsøgeren solgte et stationært og mobilt korntørringsanlæg til sagsøgte for en samlet pris af 210.000 euro. Vedrørende leveringen fremgår følgende af kontrakten:



”……….

”Liefertermin:    Fördertechnik/beluftnung primo Juni

                                    Trockner/Reiniger ultimo Juni

 

Einschl. lieferung um imbetriebsnahme (ausschl. brenner einlauf)

Einschl. 1 Leitmontör für 2 Wochen

Ausschl. Montage, Montagetielen, Elektrische anlage, Annahmeabdechung, Hauptluftkanal, Elevatorabsützung, Bandspeissung, bauarbeit, Serviceleiter/bühne & Fall-Verbindungsrohre.

 

Zahlung:            1/3 nach lieferung von fördertechnik (primo Juni), sofort ohne abzüge

1/3 nach lieferung von Trockner/Reiniger (ultimo Juni), sofort ohne abzüge

                        1/3 nach imbetribesnahme, sofort ohne abzüge”

 

Det fremgår af sagens oplysninger, at de første 2 leverancer, som omfattede det stationære tørringsanlæg, fandt sted I juni 2002 som aftalt. Disse elementer var pakket på paller. Det mobile korntørringsanlæg blev sendt til køberen i begyndelsen af juli 2002. Efter at anlægget var læsset af blokvognen, ved hjælp af en traktor betjent af køberens folk, og var transporteret et stykke væk væltede anlægget og blev beskadiget. Der opstod herefter diskussion mellem parterne om, hvorvidt der var sket levering af anlægget, da skaden skete, herunder hvem der bar ansvaret for skaden.

 

Der er mellem parterne indgået aftale om, at sælgeren skulle levere reservedele til reparationen, mens køberen skulle stille mandskab til rådighed herfor. Idriftsætning af anlægget skete herefter ifølge det oplyste uden problemer i første omgang. Kort efter, da man var ved at tørre raps, kom noget af dette ind i ovnen, og der blev i den anledning atter foretaget en reparation af sælgeren med bistand af køberens folk. Kort efter væltede det øverste af anlægget, og sælgeren besigtigede i den anledning anlægget.

 

Køberen har fået foretaget en gennemgang af anlægget, TÜV har udarbejdet en rapport.

 

Sælgerens krav fremgår af 3 fakturaer, bilag 2, 3 og 4. Køberen anerkender størrelsen af fakturaerne, bilag 2 og 3, men bestrider fakturaen, bilag 4, som vedrører reparationen af de skete skader.

 

Der er enighed om, at sælgerens restkrav i henhold til de 3 fakturaer udgør det påstævnte beløb.

 

Bevisførelse

Sagsøgeren har forklaret, at hans firma i ca 10 år har fremstillet stationære og mobile korntørrerier. Anlæggene sælges især i udlandet herunder i Tyskland. Han har leveret et stationært og et mobilt korntørreri til sagsøgte. Han har ikke leveret kornindtaget.

 

Kontraktforhandlingerne startede i foråret 2002, efter at han havde fremsendt tilbud. Ordrebekræftelsen fremgår af bilag A og er udtryk for det, parterne blev enige om. Leveringen skete ved 3 lastvognstog. Først blev transportanlægget og beluftningsanlægget leveret, derefter rensemaskinen med tilbehør. Disse leverancer, som var pakket på paller, er en del af det fastmonterede anlæg og fandt sted i juni. Det mobile tørreri blev leveret i begyndelsen af juli på blokvogn.

 

Når der i kontrakten står inklusive levering, betyder dette, at sagsøgeren skulle sørge for transporten. Tilbuddet omfattede maskindele og transport, og man forhandlede om en samlet sum, Sagsøgeren skulle ikke foretage monteringen, og derfor er det eksklusive alle monteringsudgifter. Sagsøgeren skulle levere maskinerne, og sagsøgte skulle selv montere dem, men sagsøgeren skulle sende en vejleder i 2 uger, hvilket kun er en del af hele monteringsperioden på ca. 8 uger. I begyndelsen af juni startede montagen, men sagsøgte var ikke gået i gang med alle forberedelserne, idet der bl.a. ikke var støbt platform m.v. Montøren var der fra ca. 10. juni til 20. juni, men kunne ikke komme særligt langt, fordi byggearbejdet ikke var færdigt. Montøren var der ikke, da den mobile del ankom. Sagsøgte ønskede, at montøren kom i forbindelse med at den stationære del blev leveret. Sagsøgte var klar over, at montagen ville tage længere end 2 uger. Montøren skulle kun foretage tilsyn, men har hjulpet med monteringsarbejdet. Det er kompliceret at opbygge et anlæg, og man skal have vejledning hertil. Montøren skulle vejlede om sammenskruning af det stationære anlæg. Montøren har ifølge det oplyste udført mere arbejde end der var aftalt. Han kan ikke udtale sig om, hvorvidt montøren har udført det komplicerede arbejde.

 

Ordet ”im betriebsnahme” betyder, at sagsøgeren skal vejlede om betjening af anlægget, vedligeholdelse m.v., og hvis der er noget, der skal rettes, når man starter maskineriet, skal man foretage dette. Normal varighed af dette er ca. 1 dag.

 

Han havde sagt til (BB hos køber), at de første dele skulle læsses af med en gaffeltruck, og de mobile dele trækkes af med en traktor. (BB) havde svaret: ”Keine probleme”. De 2 første aflæsninger blev foretaget af sagsøgte uden problemer.

 

Normalt trækkes det mobile tørreri af maskinen med en hydraulisk trækstang fra traktoren. Inden leveringen af korntørreriet blev der talt om, hvordan man skulle læsse af. Normalt sættes tørreriet på liften, og den trækkes af med en hydraulisk trækstang. Han havde fortalt (BB), at det mobile tørreri skulle trækkes af med en traktor. Der kræves ikke nødvendigvis en montør til opstillingen af det mobile tørreri. Det var én levering, der er delt op i tre, og det foregik over en måned, hvilket var nødvendigt af produktionsmæssige grunde.

 

Leveringsadressen er som angivet i ordrebekræftelsen, men anlægget skulle opstiles ca. 10 km. Væk i en lille landsby, hvilket han var klar over. Den dag, skaden skete, blev han ringet op af chaufføren, (CC), der sagde, at ”de havde tabt tørreriet”. (CC) fortalte, at efter, at anlægget var kommet ned fra bilen, bugserede sagsøgtes folk det væk med en traktor, og da man ville dreje, tabte man anlægget. Der var ikke nogen, der sagde, at det var sagsøgerens skyld. (BB) ringede senere samme dag fra hovedkontoret i Hannover og sagde, at det var transportfirmaets skyld. Hans svar var, at det vidste han ikke, men hvis det var transportfirmaets skyld, var der en forsikring. Der blev ikke sagt noget om, at det var sagsøgerens ansvar. Det er ganske normalt, at det er køberen, der læsser anlægget af. På et senere møde bad (BB) ham sørge for, at det blev dækket ind over forsikringen, og han lovede at forsøge dette. Ca. 5 dage efter uheldet besigtigede han anlægget og konstaterede synlige skader, som han noterede op. Han mener også, at (BB) var til stede. De aftalte, at sagsøgeren skulle levere delene og sagsøgte mandskab og montage. De var enige om, at hver især indsats svarede til ca. 2.00 euro. De diskuterede ikke ansvar eller skyld. De kiggede hele anlægget igennem og noterede de synlige fejl op. Det var i fælles interesse, at de indgik denne aftale, og de indgik den for at komme videre.

 

Aftalen vedrørende levering af reservedele blev indgået, fordi han herefter forventede, at sagsøgte betalte, så dagen kunne sluttes.

 

Da anlægget blev taget i brug, og der kom korn i det, blev der foretaget vejledning (imbetribesnahme). Der var ingen problemer med kornet, men da der senere kom raps i, blev dette trukket ind i ovnen. Han besigtigede herefter atter anlægget og konstaterede, at denne skade skyldtes nogle små deformationer mellem tørrekanalen og en rørplade. Sagsøgte tømte ovnen og tætnede de små deformationer, formentlig med silikone. Det har ikke været muligt at se disse deformationer på et tidligere tidspunkt. Deformationen er formentlig sket på grund af uheldet.

 

Ca. 3 uger senere blev han ringet op om, at toppen af tørreriet var skredet ud til siden. Personen var vred og sagde, at det var sagsøgerens skyld, og at det skulle laves straks. Hans svar var, at hvis det var hans skyld, ville han bære omkostningerne. De aftalte, at han skulle komme dagen efter, og det blev aftalt, at han skulle betale de to mænd 9,5 euro pr. time. Arbejdet foregik om søndagen, og han betalte de to mænd. Grunden til udskridningen er, at der er sket en forkert montering. Sagsøgeren havde tidligere vejledt en ansat om hvordan monteringen skulle foretages, men monteringen er sket forkert. Skaden skyldes, at sagsøgtes folk havde bøjet en plade forkert.

 

Da han var i Wiesenburg tre gange efter leveringen: første gang efter skaden, anden gang da rapsen var kommet ind i ovnen, og tredje gang da toppen faldt af.

 

(…)

 

På et tidspunkt sagde her (BB), at han ville have lavet en TÜV rapport. Hans svar var, at det måtte de gerne. Det er muligt, at udbedring vil koste 50.000-100.000 dkr. Som anført i rapporten.

 

L

Lastbilchauffør (CC) har forklaret, at han fragtede det mobile tørreri til sagsøgte. Vedrørende aflæsning har han forklaret, at blokvognen er ca. 40 cm over jorden, og han kører anlægget helt ude til kanten af blokvognen, hvorefter traktoren trækker det ned fra blokvognen og hen til det sted, hvor det skal opstilles. Anlægget har kun hjul bagtil og skal derfor være løftet op med forenden. Traktorens lift passede ikke, idet bommen på liftarmen ikke passede til øjet, og de kunne derfor ikke bruge trækstangen på traktoren. Han satte en kæde gennem øjet og om bommen, hvorefter traktoren uden problemer trak tørreriet nede på jorden.

 

Det er normal traktorudstyr at have en trækstang med, der passer med øjet, og han havde ikke tidligere haft problemer. Denne traktor havde en usædvanlig liftbom og kunne ikke passe sammen med øjet på anlægget. Normalt er traktorernes litbom anderledes. Nogle traktorer anvender ikke en anordning, der passer, men den liftbom, der skal anvendes er en universal liftbom, som kan tages fra en anden traktor. Man kan også bruge en sjekel, men den passede ikke til øjet, og derfor anvendte de kæden.

 

Efter at tørreriet var læsset af blokvognen hang den stadig med forenden i bommen, og baghjulene stod på jorden. Traktoren trak herefter tørreriet hen, hvor det skulle opstilles. Dette havde han ikke noget med at gøre. Da traktoren var kommet 30-40 væk, drejede man på grund af nogle træer ind til venstre. Han hørte et smæld, og da han vendte sig om, så han, at tørreriet var faldet ned på jorden. Kæden sprang, fordi den var blevet vredet for kraftigt. Han stod henne ved blokvognen med ryggen til, da kæden sprang, og tørreriet væltede. Han kunne høre, at traktoren kørte, da kæden sprang. Han konstaterede, at tørreriet, dvs. forenden, var faldet ned på jorden, fordi kæden var sprunget ved det skarpe sving. Han ved ikke, hvorfor sagsøgtes folk drejede ved træerne. Han mener dog, at de kørte ret hurtigt, idet han kunne høre, at der blev givet kraftigt gas.

 

Han ledte efter kæden i mange timer og fandt til sidst delene. Grunden til, at han ledte efter delene, var, at han ville bevise, at det ikke var en dårlig kæde, men at den blot var blevet vredet. Sagsøgtes folk sagde, at kæden var for dårlig. Det var transportørens kæde.

 

Problemet ved aflæsningen var at få tørreriet ned på jorden, uden at forenden rørte ved jorden. På dette tidspunkt er belastningen større, men der skete intet. Der er ikke nogen over for ham, der har givet udtryk for, at de ikke ville have noget at gøre med aflæsningen. Han tegnede et kort efter det fremlagte bilag.

 

Inden aflæsningen startede, forklarede han, hvordan aflæsningen kunne foretages, og det virkede som om, folkene vidste hvad de skulle gøre. Det er almindeligt, at han får hjælp af køberen ved aflæsningen.

 

(BB) har forklaret, at han er ansat ved (YY) Holding og har haft med sagen at gøre. (YY) Holding har flertallet af andelene i anpartsselskabet. Man har flere landbrugsbedrifter. Han er ansvarlig for de centrale indkøb og førte forhandlingerne med sagsøgeren. Man fik flere tilbud i efteråret 2001, herunder fra sagsøgeren. Han talte med (AA), der foretog en besigtigelse, og så på tegningerne. Sagsøgeren afgav et totaltilbud, som de diskuterede i selskabet, hvorefter der blev indgået en aftale om en ordre på 210.000 Euro omfattende korntransportanlæg, renseanlæg og transportanlæg inde i hallen. Det var et komplet tilbud uden montage med vejledning af montør. Sagsøgeren rådede ikke over tilstrækkelige medarbejdere. Nogle af de sagsøgtes folk hjalp til med sammenskruningsarbejdet og med at bringe tingene frem, men det mest komplicerede arbejde med monteringen blev udført af den vejledende montør for at sikre, at anlægget fungerede som det skulle. Sagsøgtes medarbejdere foretog de mere simple arbejder.

 

Efter afslutningen af montagen skulle der efter hans opfattelse være en endelig overtagelsesforretning/afleveringsforretning. På dette tidspunkt skulle hele funktionen og kapaciteten bedømmes. Det har hele tiden været et totalt anlæg, og der var først leveret, når de sidste dele var leveret, og anlægget var i orden.

 

Vedrørende selve afleveringen har de kun talt om, at der på gården skulle være udstyr til aflæsning af paller. De har ikke talt om en traktor til aflæsning af det mobile tørreri. Han var ikke til stede, da skaden skete. Han talte senere i telefon med (AA), der da uopfordret havde sendt de dele, der var gået i stykker. Derefter blev anlægget taget i brug, og da idriftsætningen skete, var (AA) og den vejledende montør til stede.

 

Den anden skade vedrørte nogle lameller, hvor noget var faldet sammen, så kornet var sunket ind i ovnen, hvor der var gået ild i det. Dette skete lige før en weekend. Han talte i telefon med (AA), der var parat til at komme og udbedre skaden i weekenden. Skadesspørgsmålet var helt klar, idet det var sagsøgeren, der var ansvarlig. Der blev ikke talt om, at sagsøgte skulle være ansvarlig. (AA) kom med delene, og sagsøgte skulle stille medhjælp til disposition, men sagsøgeren skulle betale disse. Der var ingen strid på dette tidspunkt, idet sagsøgeren var ansvarlig, og han kom blot og lavede det. Efter den tredje skade var der også forskydninger i materialet i tørreanlægget, og han bad TÜV lave en rapport for at sikre, at anlægget var funktionsdygtigt. Man har ikke diskuteret, om det tredje uheld havde noget at gøre med transportskaden.

 

Løfteudstyrets udformning afhænger af udstyret på tørreanlægget. Han ved ikke, om tørreanlægget kan sættes på enhver traktor. Der er almindelige gængse traktorer på gården. Han har aldrig givet udtryk for, at det var sagsøgte, der havde ansvaret for aflæsningen. Han har foretaget en besigtigelse af skaderne, men kunne ikke konstatere så meget, som TÜV senere har gjort, og derfor blev der lavet en rapport. Han overværede ikke, at sagsøgeren foretog reparation.

 

(DD), der har været ansat hos sagsøgte siden 1980 som traktorfører, har forklaret om afleveringen af anlægget i Wiesenburg. En lastbilchauffør kom en dag og bad dem hjælpe med at læsse anlægget af. De var ikke orienteret forud for chaufførens ankomst. De hentede en traktor, og chaufføren løsnede fastspændingerne af anlægget. Da udstyret skulle spændes sammen med traktoren, konstaterede de, at de ikke passede sammen. Ringen på anlægget var for stor, og derfor passede den ikke med traktoren.

 

Han talte med chaufføren, der sagde, at man kunne gøre det med en kæde. Chaufføren sagde, at dette havde man gjort mange gange. Der var ikke problemer med at få anlægget fra blokvognen og ned på jorden. Da han var kommet hen til det sted, hvor anlægget skulle være, standsede han, og i det samme faldt anlægget ned med forenden. Han har ikke sagt til chaufføren, at de ikke ville arbejde med kæden, idet han stolede på chaufføren.

 

Han har ofte haft med kæder at gøre, og han er klar over, at man aldrig skal anvende kæde, hvis der skal drejes i en spids vinkel. Han har derfor ikke kørt i nogen spids vinkel. Han mener, at årsagen til, at kæden sprang, var, at ledet havde haft en tidligere skade. Han talte med chaufføren, der sagde, at det var i orden, idet man havde en transportskadeforsikring. Det blev repareret ved, at (AA) sendte delene, og en fra værkstedet udskiftede dem.

 

Da tørreanlægget faldt sammen indeni – raps trængte ind i ovnen – ca. 1 ½ uge efter, blev arbejdet udført i en weekend. (AA) kom med delene, og de hjalp til. Der blev ikke sagt noget om, at det ikke havde noget at gøre med transportskaden.

 

Tørreriet blev senere flyttet fra det sted, hvor uheldet skete, til bygningen ved hjælp af en større traktor. Den store ringøsken blev monteret på traktoren ved hjælp af en forsnoet sjekel. Man havde ikke en sådan, da tørreriet ankom.

 

Parternes procedure.

 

Sagsøgeren (sælgeren) har til støtte for sin påstand gjort gældende, at køberen skylder det påstævnte beløb i henhold til de fremsendte fakturaer, der stemmer med parternes aftale. Sælgeren har gjort gældende, at reglerne i CISG skal anvendes. Ifølge artikel 67 går risikoen over på køberen ved overgivelse til transportøren, og ifølge artikel 69 går risikoen over på køberen senest, når denne har modtaget varen, det vil sige, når denne er kommet i køberens fysiske besiddelse. Det fremgår af parternes aftale, at hovedydelsen er levering af et korntørringsanlæg, men tillægsydelsen er, at sælgeren skal skulle stille en vejledende montør til rådighed i 14 dage, samt medvirke ved idriftsætningen/indkøringen. Sælgeren skulle betale for transporten, men levering er efter kontrakten sket enten ved overgivelse til transportøren eller senest da anlægget blev overgivet i køberens besiddelse. Det må efter vidneforklaringerne fra chaufføren og fra (BB) antages, at skaden skete efter, at anlægget var læsset af blokvognen, og køberen er derfor selv ansvarlig for skaden, der skyldes en fejl eller fejlmanøvre begået af køberes folk. Uanset om der på dette tidspunkt er sket levering eller ej, er sælgeren ikke ansvarlig for denne skade, men den skyldtes en fejl fra køberens folks side. Da anlægget var i køberens besiddelse, skal køberen bevise, at skaden ikke skyldes hans forhold, hvilket ikke er sket. Levering er ikke først sket ved idriftsætningen, men senest ved den sidste leverance, det vil sige leverancen af det mobile anlæg.

 

Sælgeren er ikke bundet af aftalen om, at han leverede dele til reparation mod, at køberen stillede arbejdskraft til rådighed, idet denne aftale var betinget af , at køberen betalte restkøbesummen. Der er ikke indgået nogen aftale om, at sælgeren for egen regning skulle foretage en reparation, da der kom raps ind i ovnen. Den 3. skade skyldes fejlmontering fra køberens folks side. Det er ikke dokumenteret, at der er mangler og fejl, der skyldes sælgerens forhold. Størrelsen af køberens eventuelle modkrav er i øvrigt fuldstændigt udokumenterede.

 

Sagsøgte (køberen) har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sælgeren ikke har opfyldt kontrakten. Der er indgået en kontrakt om levering af et komplet korntørringsanlæg, der blev leveret ved 3 leverancer. Levering er først sket, når der kunne ske idriftsætning uden væsentlige skader. Efter kontrakten er der ikke tale om tre leveringer, men om én levering fordelt på tre gange. Levering er først sket, når anlægget er kommet i køberens besiddelse, og det fungerede normalt. Først fra dette tidspunkt har køberen risikoen for anlægget. Der er ikke sket levering ved, at det mobile anlæg blev læsset af lastvognen, men først når det var anbragt på det sted, hvor det skulle fungere. Man havde aftalt, hvordan de to første del-leverancer skulle afleveres, nemlig på paller, mens der ikke var indgået nogen aftale om, hvordan den tredje del-leverance skulle modtages. Det er sælgerens ansvar, at han ikke har sørget for, at tørreriet blev modtaget på ordentlig vis. Anlægget er først kommet i køberens besiddelse, når det befandt sig på det sted, hvor det skulle anvendes. Det forhold, at køberens folk har hjulpet med aflæsningen medfører ikke, at der er sket levering. På det tidspunkt, hvor skaden skete, var såvel risikoen som ansvaret for anlægget stadig sælgerens. Dette bestyrkes af, at sælgeren straks sendte materiale til reparationen, uden at der var aftalt noget. Sælgeren har anerkendt at være ansvarlig ikke alene for den første skade, men også for den sidste, og er derfor forpligtet til at betale for reparationen af disse skader. TÜV-rapporten viser, at der stadig er betydelige mangler og skader, som skyldes aflæsningsskaden, som er sælgerens ansvar. Under alle omstændigheder har sælgeren ikke krav på beløbet ifølge bilag 4, idet dette krav alene skyldes, at køberen har rejst berettiget modkrav. Det må antages, at reparation af skaderne vil koste 50.-100.000 danske kroner, og køberen har tilbageholdsret, indtil sælgeren har opfyldt sin forpligtelse til at reparere disse skader.

 

Rettens afgørelse og begrundelse herfor.

 

Det må efter den indgåede kontrakt lægges til grund, at sælgeren har forpligtet sig til at levere et komplet korntørringsanlæg til køberen i juni/juli måned 2002 for en samlet pris af 210.000 euro. Køberen skulle selv sørge for montering af anlægget, dog at sælgeren skulle stille en vejledende montør til rådighed i 2 uger, selv om monteringsperioden var længere end de 2 uger. Ifølge kontrakten var prisen endvidere inklusive idrifttagning (im betribesnahme). Retten finder ikke, at kontrakten må forstås således, at levering først er sket ved idrifttagning af anlægget. Retten finder, at kontrakten naturligt må forstås således, at levering senest er sket på det tidspunkt, hvor køberen kom i besiddelse af anlægget, dvs. på det tidspunkt, hvor anlægget blev læsset af lastbilen af køberens folk. Fra dette tidspunkt har køberen derfor haft risikoen for hændelige skader, jf. CISG artikel 69. Retten bemærker i den forbindelse, at det efter bevisførelsen ikke findes sandsynliggjort, at årsagen til, at anlægget blev beskadiget, skyldes sælgerens eller dennes folks fejl. Det forhold, at chaufføren spændte traktoren og anlægget sammen med en kæde, kan ikke føre til, at sælgeren er ansvarlig for skaderne.

 

Efter forklaringerne lægges det til grund, at sagens bilag 4 – faktura af 4. november 2002 – ikke vedrører leveringen af anlægget, men reparationsudgifterne for de tre gange sælgeren har repareret eller besigtiget anlægget. I overensstemmelse med forklaringerne må det lægges til grund, at beløbene i linie 6-10 og linie 16 vedrører de dele, som man på et møde aftalte, at sælgeren skulle levere mod, at køberen stillede mandskab til rådighed. Beløbene i de nævnte linier udgør 4.089 Euro. Retten finder, at sælgeren er bundet af den indgåede aftale og finder ikke, at sælgerens forpligtelse er bortfaldet på grund af bristede forudsætninger. De øvrige punkter i denne faktura vedrører efter de foreliggende oplysninger sælgerens reparation mv. efter de to øvrige skader på anlægget, og det er ikke bevist, at der er indgået nogen aftale om, at sælgeren ikke kunne kræve betaling for dette.

 

Retten tager herefter sagsøgerens påstand til følge med 44.989 euro.

 

Thi kendes for ret:

 

Inden 14 dage betaler sagsøgte, T Gmbh, Wiesenburg, 44.989 euro til sagsøgeren, S v/ A med den til enhver tid værende procesrente fra 6. november 2002 til betaling sker, samt sagens omkostninger med 35.000 kr.

 

ZZ

Dommer

 

 

  © 2015 Thomas Neumann | Privacy Policy | Cookies | Disclaimer